Forstå forskellen på Bredbånd og Fibernet!
Bredbånd kender du sikkert allerede til, og måske har du også hørt om fibernet? Der er en stor teknisk forskel på disse internetadgange, og derfor er det ikke så underligt, hvis du aldrig har forsøgt at sætte dig ind i den. Men er du nu der, hvor du skal vælge mellem det ene eller det andet, så giver det måske god mening at vide hvad du vælger imellem.
Vi lover ikke, at du efter vores gennemgang vil være 100 meter mester, men vi lover til gengæld at vi vil forsøge at gøre det lidt mere forståeligt.
Det første du skal vide er, at den væsentligste forskel på bredbånd og fibernet er – måden signalet til din internetforbindelse transporteres på. – Altså hvordan du modtager signalet og derved din hastighed.
Fibernet
Fibernet bliver leveret gennem lyslederkabler også kaldet et fiberkabel.
Det er den nyeste internet løsning, og er med sit optiske fiberkabel, der er lavet af plastik og glas, hvori der kan skydes lys igennem, revolutionerende.
Hastigheden leveres altså hurtigere, da den bliver ledt gennem rørene. Det er ikke muligt at se det lys (optiske lys) for mennesker. Der kan leveres store mængder internet og enorme afstande, uden spild, da det bliver leveret med lysets hastighed. Dette giver derfor en hurtigere og symmetrisk levering og forbindelse til dit internet. Symmetrisk internet betyder at både upload og download er ens.
Så er man en familie der skal deles om internettet i huset, så vil man med fibernet ikke mærke, hvis alle er på samtidig.
Bredbånd
Bare for at det ikke skal være for let, så findes der to forskellige former for bredbånd. Den ene er en COAX forbindelse og den anden en ADSL forbindelse. Men hvad er så forskellen på disse to og er der overhoved en forskel?
En COAX forbindelse kommer gennem kabel-tv kablerne, og her er den store fordel, at denne forbindelse ofte kan tilkøbes sammen med en tv-pakke. Dette betyder at der ofte er penge at spare, hvis du vælger disse sammen.
En ADSL forbindelse bliver leveret gennem kobberledninger, og dette bevirker at man får en lavere internet hastighed. Modsat fibernet, så bliver internetforbindelsen asymmetrisk og du får altså ikke samme upload og download hastighed. En ADSL forbindelse kan i Danmark leveres til de fleste hustande.
En hurtig sammenligning af Fibernet og Bredbånd
Den største og nok væsentligste forskel på fibernet og bredbånd er tilgængeligheden.
Som skrevet i tidligere afsnit, så tilbydes Bredbånd til de fleste hustande i Danmark, hvorved fibernet ikke gør. – Endnu.
Dette skyldes simpelthen, at det ikke er alle udbydere der tilbyder dette, men også at der ikke er lagt fibernet kabler så mange steder endnu. En hastighedssammenligning gør sig her ikke gældende, da der ikke er andre forbindelser der her kommer i nærheden. Heraf kommer også prisforskellen, hvor fibernet er en del dyrere.
Vælg fibernet
– Hvis du ønsker hurtig og den mest stabile forbindelse
Vælg bredbånd
– Hvis du ønsker hurtig og billigere forbindelse.